00

Aalborg Jægerklub inviterer nyjægere med på jagt



Foto: Arkivfoto/Øland Jagtforening 2009 - Lars Uthsen Holm Jacobsen
Copyright

Arkivfoto:
Billedet/paraden er fra en fællesjagt i Øland Jagtforening i 2009, og har intet med de her annoncerede Nyjæger jagter at gøre.

Paraden er usædvanlig flot, og en sådan skal ikke forventes på Nyjægerjagterne.


 

Aalborg Jægerklub har etableret flere konsortier hvor du som nyjæger står forrest i køen, hvis du vil med på gæstepladserne. Nyjægere er i denne sammenhæng jægere med et jagttegn der er erhvervet indenfor de seneste 3 år. Du kan også komme på venteliste som interesseret i at blive konsortiemedlem.

Hvert konsortie er oprettet med en repræsentant fra Aalborg Jægerklub som tovholder og ”formand”. Formanden holder parolen hver gang der er jagt, men til alt det øvrige praktiske er der på skift udnævnt to konsortiemedlemmer, der hjælper med afviklingen af dagens opgaver.
På den måde sikres det, at der er tale om en fælles opgave, og at der sker en vis oplæring i det at afvikle en jagtdag.

 

Konsortierne er med forskellige areal og jagt muligheder


Asp:
4
konsortiemedlemmer. AJK har faste gæstepladser med riffel og hagl.

Markterræn på ca. 120 ha. Læbælter og lidt skov.

Riffeljagt forår og efterår. Riffeljagt på kronvildt og råvildt.
Enkeltmandsjagter efter fasan, agerhøns og snepper.

Fællesjagter med op til 10 deltagere efter fasan, agerhøns og sneppe.

Klovborg:
10
konsortiemedlemmer. AJK har mere end 10 gæstepladser med hagl.

Markterræn på ca. 310 ha. Læbælter, brede grøftekanter, mose og lidt skov.

Riffeljagt forår og efterår. Riffeljagt på råvildt.
Enkeltmandsjagter efter råvildt, fasan, agerhøns og snepper.

Fællesjagter med op til 25 deltagere efter råvildt, ræv, hare, fasan, agerhøns og sneppe.

 

Kraghede:
10
konsortiemedlemmer. AJK har mere end 10 gæstepladser med hagl.

Markterræn på ca. 150 ha. Læbælter, stor mose, brak og fugtig eng..

Riffeljagt forår og efterår. Riffeljagt på råvildt.
Enkeltmandsjagter efter hare, ræv, fasan, agerhøns, bekkasin og snepper.

Fællesjagter med op til 25 deltagere efter råvildt, ræv, hare, fasan, agerhøns og sneppe.

 

Østergaard:
15
konsortiemedlemmer. AJK har flere gæstepladser med hagl.

Andejagt ved Ryåens udmunding i Limfjorden. Der er en båd med motor til rådighed.

Trækjagter efter ænder og gæs. Med op til 5 deltagere pr. jagt.

 

Herud over er der mange velvillige etablerede konsortier der sender invitationer til nyjægere, som formidles videre af Aalborg Jægerklub.

 

Vil du gerne med på jagt, så send en mail til: steffen.filt@home2.gvdnet.dk

 

Der vil blive oprettet en mailliste med de der er interesseret.
Når der afholdes jagt med gæstepladser, vil der blive sendt en mail til listens medlemmer.

Hvis du kan den pågældende dag, svarer du, at du er interesseret.


Først til mølle princippet, men med en fordeling så alle får muligheden.


Vi glæder os til at se dig.


Knæk og Bræk

 

Hold dig orienteret på vores hjemmeside www.Aajk.dk

 

Danmarks Jægerforbund kreds 1 - webmaster@jagtkreds1.dk