00



Jagttidsforhandlingerne for jagttiderne gældende fra
1. april 2013




Så er det tid til endnu en gang, at du i din egen lokale forening eller JKF gør dig nogle tanker om ønsker mht. de nye jagttider fra 1. april 2013.
Meld dine ønsker ud til bestyrelsen i din forening, som så kan viderebringe en samlet ønskeseddel til dit lokale JKF.

Der vil ligeledes blive afholdt fem landsdækkende møder, hvor du også kan fremkomme med dine ønsker. Mødet i Nordjylland er her nederst på siden fremhævet med rød skrift.

Gør brug af din indflydelse, så der bliver arbejdet i den retning, som du selv ønsker det.






Spørgsmålet om jagttider indeholder en lang række problematikker: De jagtbare arter og længden/placeringen af jagttiderne, bestandenes trivsel, nationale og internationale lovmæssige bestemmelser m.v.

 

Lovgrundlaget: Jagtloven og bekendtgørelsen om jagttider.


Lovgrundlaget for fastsættelse af jagttider er Jagtloven.

Af lovens § 3 fremgår, at der efter den gældende lov kun må drives jagt på arter, hvorpå der er fastsat jagttid, og kun indenfor den jagttid, der er fastsat for arten.


Det er Miljøministeren (v/Naturstyrelsen), der fastsætter jagttiderne efter principperne:


  1. Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar - 31. august (bemærk at der står bør – ikke må! Det betyder, at der godt kan fastsættes jagttider uden for denne periode. P.t. er råbukkken eneste eksempel).

2.       Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne og truede arter (p.t. ingen eksempler).

  1. Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes (f.eks. via lokale jagttider m.v.).

 

Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter indenfor nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

 Af lovens § 4 fremgår, at jagt kun må finde sted fra solopgang til solnedgang, samt at Miljøministeren for visse bestemte vildtarter kan fastsætte regler, der udvider eller begrænser det ovennævnte tidsrum (p.t. kun anvendt på ænder og gæs).

Endelig fremgår det af lovens § 5, at Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren. (p.t.er reglen ikke anvendt).

Fastsættelse af jagttiderne sker gennem bekendtgørelsen om jagttider.

Heri fastsættes de arter, der har jagttid, samt den generelle jagttid for arterne. Desuden fastsættes lokale jagttider for en række arter og områder, hvor dette vurderes aktuelt. Endvidere fastsættes det i denne bekendtgørelse, at kun gæs og ænder må jages i tidsrummet uden for solopgang til solnedgang og da kun fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Endelig fastsatte bekendtgørelsen tidligere desuden fredning af æg, yngel, redetræer m.v., Disse fredninger gælder stadig, men er nu lagt i en anden bekendtgørelse.




Møderækken for de landsdækkende møder er som følger:


 

Sjælland, Ringsted

Tid: 25. oktober kl. 19.00

Sted: : Ringsted og omegns jagtforening, Tolstrupvej 23, 4100 Ringsted

 

Fyn, Middelfart

Tid: 27. oktober kl. 19.00

Sted: Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart

 

Nordjylland

Tid: den 15. november kl. 19.00

Sted: Tranum Strand Kursus og Feriecenter, Strandvejen 83, 9460 Brovst

 

Jylland, Sydjylland

Tid: den 17. november kl. 19.00

Sted: Stavnbjergvej 11a, 6600 Vejen

 

Jylland, Midtjylland

Tid: den 16. november kl. 19.00

Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum




Danmarks Jægerforbund kreds 1 - webmaster@jagtkreds1.dk