Dåvildtet trives i Himmerland

Dåvildtet blev indført som dyrehavevildt i midten af 1700-tallet. For ca. 20 år siden blev det populært, at holde dåvildt som produktionsdyr i vildthegn.  Når hjorte holdes under hegn, er der altid risiko for at enkelte dyr slipper fri, og det er sandsynligvis sådanne dyr, der er grundlaget for de sporadiske bestande af dåvildt, som er ved at etablere sig mange steder i Himmerland. Det kan ikke udelukkes, at bestande fra syd har spredt sig nordpå. I Trendområdet og i området omkring Mariager fjord er bestandene efterhånden så store, at en skånsom beskydning kan finde sted, men i den øvrige del af Himmerland, bør jægerne skåne dyrene med jagt. Blot i løbet af få år kan en lille bestand blive af en sådan størrelse, at en skånsom jagt kan finde sted.

Dåvildt er meget stedbundne og vandrer ikke over større afstande som f.eks. kronvildt. Ofte bliver dåvildtet tæt på det sted, hvor de er født, og er de født under hegn kan der gå flere år inden den naturlige skyhed indfinder sig. Det siger sig selv, at det er uetisk at drive jagt på delvist tamme dyr. Dåvildtet holder ofte sammen i mindre familiegrupper. Hvis en hjort bortskydes fra en gruppe dåer, bliver dåerne sandsynligvis ikke beslået (parret) før en ny stor hjort indfinder sig, og da afstanden mellem bestandene er stor, er sandsynlighed for, at en hjort indfinder sig lille. Har dåerne først sat sig for, at de vil parres med den gamle store hjort, så får de unge hjorte i gruppen ikke lov, og et års tilvækst i bestanden spildes.

Jægerne bør vise storsind og ikke tænke ”Hvis jeg ikke skyder, så skyder nabojægeren”. Snak med nabojægeren og glæd jer over synet af dåvildtet og få en dialog om fremtidens afskydningspolitik. Det allerbedste vil være hvis lodsejerne og jægerne danner et hjortelaug og får aftalt en forvaltningspolitik for det område, hvor dåvildtet holder til.

Nu er der nok nogle landmænd, som bliver bekymret for, om dåvildtet kan gøre skade på afgrøderne, men set i lyset af at dåvildt ikke færdes i store rudler som kronvildt, og at dåvildtet er meget mindre, vil skaderne være forholdsvis ubetydelige. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at dåvildt under visse omstændigheder kan forvolde skade, men skaderne vil slet ikke være af et så stort omfang, som skader forvoldt af store flokke kronvildt. Lad os glæde os over, at dåvildtet trives, og hjælpe bestanden på vej. Omvendt skal vi også som lodsejere og jægere være klar til at regulere, hvis bestanden bliver for stor. Målet må være en passende bestand af hjortevildt – råvildt, dåvildt og kronvildt - som er til glæde for lodsejere, jægere og andre naturbrugere. Balancen er svær, men når der er små bestande må bestanden hjælpes op, og når der er for mange må bestanden reguleres. I begge situationer skal jægerne være deres ansvar bevidst, og ikke gå på kompromis med de jagtetiske regler for hjortejagt.

Niels Quist-Jensen, formand for Hjortevildtsgruppen Himmerland.